Boligflows FAQ-univers
Table of Contents
E-conomic
I denne artikel får du hjælp til hvordan du tilkobler din e-conomic aftale i Boligflow, samt får svar på mange ofte stillede spørgsmål om hvordan Boligflow og e-conomic snakker sammen.
Opsætning af e-conomic i Boligflow
Du er sikkert blevet introduceret til Boligflows interne kontoplan allerede. Denne bruges når du skal vælge hvad dine lejere opkræves m.m. Måske tænker du at Boligflows kontoplan ikke matcher den kontoplan du har i e-conomic, og det er også helt okay.

Når du forbinder e-conomic til Boligflow får du nemlig mulighed for at vælge hvor de forskellige konti i Boligflow skal bogføres i e-conomic. Du vælger selv hvilket bogføringsniveau du vil gøre brug af, samt om du ønsker at gøre brug af afdelinger/dimensioner.
Hvilken e-conomic aftale skal jeg vælge?
For at Boligflow kan integrere med e-conomic, skal du bruge en aftale der giver Fri adgang til integrationer. Det er enten aftalen Plus, Smart eller Avanceret.
Du kan derfor IKKE bruge aftalen Basis, da den ikke giver Fri adgang til integrationer.
Du kan læse mere på e-conomic's hjemmeside: https://www.e-conomic.dk/priser
Hvordan tilkobler jeg e-conomic til Boligflow?
- Gå til Apps i venstremenuen.
- Klik på appen e-conomic og vælg Tilføj til Boligflow.
- Klik på Forbind for at blive sendt til e-conomic
- Hvis du ikke allerede er logget in på e-conomic i din browser, vil du først blive bedt om at logge ind.
- Bagefter skal du give Boligflow adgang til din aftale.
OBS: Hvis du ikke bliver omdirigeret til siden hvor du skal give Boligflow adgang til din aftale, skal du logge in på app.boligflow.dk og følge trin 1-3 igen.
- Kontrollér at aftalenummeret matcher den virksomhed du er ved at forbinde e-conomic til. Hvis ikke, skal du klikke på Skift bruger og stille dig på den rigtige aftale i e-conomic.

OBS: Hvis du ikke bliver omdirigeret til siden hvor du skal give Boligflow adgang til din aftale, skal du logge in på app.boligflow.dk og følge trin 1-6 igen.
- Herefter opsætter du din kontoplan.
- Vælg Kassekladden i dropdown listen(Vi anbefaler at du laver en særskilt kassekladde til Boligflow, så disse posteringer er adskilt fra resten).
- Hvis du har erhvervslejemål med moms, kan du vælge hvilken momskonto der skal benyttes i dropdown listen.
- Gå til Kontoplan og start med at vælge Bankkontoen i listen.
- Vælg Bogføringsniveau, og hvis du gør brug af Afdelinger, kan du sige Ja til det(Denne mulighed dukker kun op hvis det er slået til på din aftale i e-conomic).
- Indtast kontonummeret ud for alle bidragstyperne i listen.
- Hvis du gør brug af afdelinger, skal du opsætte dem nederst på siden.
- Afslut ved at klikke Gem. Alle posteringer vil blive sendt indenfor en time.
Ofte stillede spørgsmål…
…Om e-conomic i Boligflow
Hvorfor modtager jeg ingen posteringer i e-conomic?
Der kan være flere årsager til at du ikke modtager nogen posteringer. Først og fremmest skal du sikre dig at du har udfyldt alle obligatoriske felter i e-conomic opsætningen.
- Gå til Assistenten, som er placeret øverst i højre hjørne og har ikonet som en lille robot.
- Se om der ligger en post hvor der står Der mangler opsætning i din e-conomic integration, som vist på billedet herunder.
- Hvis der mangler at blive udfyldt ét eller flere felter, vil der slet ikke blive sendt nogen posteringer til e-conomic. Sørg derfor altid at få udfyldt alle felter.
Hvis der ikke mangler opsætning i din e-conomic integration, kan der være en anden grund til at du ikke har modtaget nogen posteringer.
- Gå til Økonomi i venstremenuen.
- Klik på fanebladet Eksterne bilag.
- Kontroller om der er nogen bilag som er fejlede, og i så fald, prøv at klikke på Gensend fejlede for at se om det afhjælper problemet.
- Hvis det ikke hjælper at gensende fejlede, kan det være en god ide at kontrollere om dit regnskabsår er åbent og har samme navn i Boligflow som det har i e-conomic. Ellers kontakt Boligflows support på support@boligflow.dk eller 70 60 20 03.
Hvor ofte sender Boligflow posteringer til e-conomic?
Vi sender posteringerne til e-conomic så snart de er registreret og bogført i Boligflow. Vi vil dog anbefale at vente op til en time, hvis du ikke har modtaget dine posteringer endnu.
Indlæser Boligflow gamle posteringer fra før vi tilkoblede e-conomic?
Ja, det sker helt automatisk. Fra det øjeblik du satte din virksomhed i drift på Boligflow, blev alle posteringer gemt i systemet, klar til det tidspunkt hvor du tilkoblede en integration til et af vores regnskabsprogrammer.
Så snart der er skabt forbindelse mellem Boligflow og e-conomic, vil du modtage alle posteringer indenfor en time.
Understøtter Boligflow dimensioner/afdelinger?
Ja, Boligflow understøtter dimensioner, eller afdelinger som det også hedder. For at benytte Afdelinger i Boligflow, skal du først og fremmest have modulet installeret i din aftale hos e-conomic.
- Når du er logget in på din e-conomic aftale skal du klikke på Market ikonet øverst i menuen

- Klik på Tillægsmoduler i venstremenuen
- Klik på Dimensioner

- Klik på Tilføj(Det koster IKKE ekstra hos e-conomic at tilføje modulet)

OBS: Hvis du har Avanceret-pakken hos e-conomic har du mulighed for at lave op til 3 dimensionsniveauer. Dog er det ikke muligt for Boligflow at understøtte flere dimensionsniveauer endnu. Derfor vil du kun kunne vælge de afdelinger der er oprettet i første dimensionsniveau når du opsætter din kontoplan i Boligflow.
Du kan slå Afdelinger til når du tilkobler din aftale i Boligflow(Se vores guide tidligere i denne artikel der hedder Hvordan tilkobler jeg e-conomic til Boligflow? punkt 4-6).
Hvordan angiver jeg en anden kassekladde?
Hvis du, efter at have tilkoblet e-conomic til Boligflow, får brug for at vælge en anden kassekladde, kan du altid gøre det ved at:
- Gå til Apps i venstremenuen.
- Klik på appen e-conomic og vælg Ændre opsætning.
- På første side du kommer ind på, Generelt, kan du vælge en kassekladde i dropdown menuen.
…Om e-conomic generelt
Hvad er "Gruppering af tilgodehavende"?
Under din opsætning af e-conomic, kan du slå funktionen Gruppering af tilgodehavende til.
Vælger du, at slå funktionen til, sammensmelter Boligflow automatisk posteringerne på kontoen tilgodehavende ovre i e-conomic, så én postering svarer til én opkrævning. Det kan være med til at give et bedre overblik, og du skal ikke lægge posteringer sammen, for at få totalbeløbet for en opkrævning.
Eksempel
Lejer er blevet opkrævet 5.500,00 kr., som dækker over 5.000,00 kr. i husleje, samt 500,00 kr. i aconto varme.
Hvis IKKE funktionen er slået til, vil posteringerne fordele sig således i e-conomic:
Her kan du se, at på tilgodehavende, er opkrævningen smeltet sammen som én postering, og dækker over både aconto varme, og husleje beløbet
Hvordan opsætter jeg min kassekladde korrekt i e-conomic?
For at Boligflow har adgang til din kassekladde er det vigtigt, at du sikrer dig at din kassekladdes tilladte posteringstyper er sat til enten Alle eller Finansbilag.
Dette kan du ændre ved at:
- Gå til Regnskab i topmenuen i e-conomic.
- Klik på Kassekladder i venstremenuen.
- Klik på den kassekladde du vil benytte i Boligflow
- Klik på pilen ud for Andre muligheder og vælg Opsætning af kassekladde, som vist på billedet herunder.
- Her kan du vælge Alle eller Finansbilag under Tilladte posteringstyper.
Vi foreslår, at man laver en ny kassekladde, som evt. kaldes "Boligflow". På den måde kan du kende forskel på de posteringer, der kommer fra systemet og andre posteringer i din e-conomic konto.
Hvordan giver jeg Boligflow adgang til min e-conomic aftale?
Hvis du ønsker at tilføje Boligflow, som administrator på din e-conomic aftale, kan du følge e-conomic's guide herunder:
Søg efter "Boligflow" i listen, så dukker vi op.
https://www.e-conomic.dk/support/artikler/giv-en-administrator-adgang-til-din-aftale